Velkommen til

Familie-museet

- også kendt som Bornholms Tekniske Samling


 

 

Museet

Museet er stort - man kan let bruge lang tid her.

Udstillingshallerne udgør flere tusinde kv.meter, der er godt fyldt op med alle de genstande, vi gerne vil vise jer.

 

Nedenfor kan du se lidt af de oplevelser, du kan få på museet.



 

Stuehuset

Her kan du se, hvordan et hus på landet kunne være indrettet 'i gamle dage' - det kan være i 1930'erne, 40'erne eller 60'erne.

 

 Haven

Til sådan et hus hører selvfølgelig en have, hvor man kan indtage sin kaffe, mens man nyder det gode vejr.

 

- og måske kunne man lege - f.eks. spille bold eller boccia/petanque.



 

 

Den fine stue

Fik man gæster, tog man den fine stue i brug - magelige møbler, bornholmeruret, fornem kamin - og i baggrunden (måske) Giro 413.

 

Husene var selvfølgelig indrettet forskelligt - men mange stuer kunne se ud som denne. 

 



 

 

Spisestuen

Når man skulle spise med sine gæster, var bordet selvfølgelig dækket fint.

 

Man havde selvfølgelig husets bedste dug på bordet - og spisestellet var det bedste, man havde.



 

Køkkenet

Sammenlignet med i dag var køkkenet på den tid meget primitivt.

 

Opvarmning skete på brændekomfuret i hjørnet.

 

Køkkenvasken vi ser her er meget moderne (60'erne)

  - og indlagt vand! - Og vandvarmer! Det var et særsyn på landet i 50'erne. 



 

 

 

Toiletforhold

Selv om man kunne finde vandklosetter i de større byer allerede omkring år 1900,  så var det absolut ikke almindeligt på landet - og visse steder havde man så sent som i 50'erne ikke engang et udendørs das.

 

Her viser vi et udvalg af 'toiletter' fra meget tidligere tider.



Elektricitet

Fra starten af 1900-tallet var der behov for elektricitet i landdistrikterne - både i hjemmet  og til drift af de nye maskiner (f.eks. tærskeværker), der kom ind i landbruget.

Der blev derfor oprettet lokale elværker - og vi har på museet det elværk, der leverede  strøm til Povlsker og omegn.

Elværket kan køre - og det viser vi hver søndag - hvor du kan se det store arbejde,  der er krævet, for at starte et elværk fra starten af 1900-tallet - men det lykkes (som regel) - og pludselig kommer der lys i en del af lamperne omkring elværket.

Det er en god oplevelse!



 

Sikkerhed

Gennem den kolde krig (1946 - 1991) var man - og ikke mindst på Bornholm - meget optaget  af landets sikkerhed. Derfor havde man daglige luftpatruljer omkring Danmarks østligste del - altså Bornholm og Ertholmene for at markere Danmarks territorium.

Fra 1970'erne skete det med det svenske Draken-fly, der var en af tidens mest moderne jetjagere.

Vores Draken-fly er åbent - du kan få lov at sidde i cockpittet - og der bliver taget rigtig mange billeder her!



Vil du se mere?

Du kan komme til museets websted fra menuen øverst på siden - eller ved at klikke her.



Bornholms Tekniske Samling: Det oplagte sted at tage hen med sine børn og børnebørn og fortælle dem om livet i en ikke altid så fjern fortid, hvor livet hjemme og på arbejdspladsen var meget anderledes.

Her er rige muligheder for at få en god snak med børnene - og selvfølgelig genopleve dele af sin egen barndom og ungdom.