Gier blev bygget af Regnecentralen direkte til Geodætisk Institut (GIER = Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine) med efter den tid meget avanceret design, der var udviklet i tæt samarbejde mellem Geodætisk Institut (Geodæten Torben Krarup og matematikeren Bjarner Svejgaard) og Regnecentralens teknikere (især Bent Scharø Petersen og Henning Isakson).

Datamaskinen skulle kun have været bygget i ét eksemplar - men allerede under produktionen kom der flere forespørgsler fra Dansk Industri (især fra Hardor Topsø) om også at få en sådan maskine. Dette startede en produktion, der nåede op på ca. 50 maskiner, der blev benyttet flere steder i Europa - specielt Østeuropa, der på det tidspunkt ikke kunne købe amerikanske datamaskiner - vi var jo midt i den kolde krig.

Den 4. og 5. Gier, der blev bygget, var til Regnecentralens eget brug - og da den 5. maskine var udtjent på Regnecentralens hovedkontor i København i 1970, blev den sendt til Regnecentralens Rønneafdeling (der lå ved havnen). Her stod den i ca. 10 år, hvorefter den blev anbragt i kælderen under Erhvervsskolen, så de studerende kunne se en gammel datamaskine - og her blev den glemt.

I 2010 blev den 'genopdaget' og foræret til BTS, hvor man kan se den i dag.

Specifikationer

Maskinen kunne udføre en addition på 49 mikrosekunder - dvs. 20.000 instruktioner pr sec. En moderne pc udfører omkring 2.000.000.000 instruktioner pr sec.

Maskinens hovedlager (RAM) var 1024 ord á 42 bits, dvs. svarende til 5.000 bytes. En moderne pc har typisk 4.000.000.000 bytes (4 GB) i sit RAM-lager.

Maskinens baggrundslager (en tromle, svarende til en moderne disk) havde 320 kanaler, hver med 40 ord. I alt 12.800 ord svarende til ca. 60.000 bytes.

En moderne pc har typisk 250.000.000.000 bytes (250 GB) på sin disk.

En Gier kostede først i 60'erne 600.000 kr svarende til 5-10 mio kroner i dag - man får i dag meget pc for 1/1000 af det beløb.

Brug af Gier

Gier blev udviklet som en decideret regnemaskine, der skulle løse store ligningssystemer for Geodætisk Institut.

Regnecentralen brugte f.eks. Gier til mange beregninger af det danske vejnet - bl.a. kunne den generere 3-dimensionale tegninger af vejføring gennem landskabet.

Men hurtigt blev den udstyret med magnetbåndstationer, så den kunne lave administrative opgaver med store kartoteker, og Regnecentralen brugte Gier i deres servicecentre til at løse opgaver indenfor løn og fakturering for firmaer, der ikke selv havde edb.

Gier blev styret fra en 'konsol', der ligesom dørene på selve maskinen var udført i det højmoderne teaktræ.

Konsollen bestod af et specielt fremstillet bord, hvor der i midten stod en (IBM-) skrivemaskine, hvorfra man kunne fortælle maskinen, hvad den skulle gøre.

Til venstre for skrivemaskinen stod en strimmellæser, der brugtes til at indlæse både programmer og data fra papirstrimler med en hastighed af først 300 tegn pr sec. og snart med 2000 tegn pr sec. Læserne behandlede strimlerne ret pænt - men når operatøren skulle spole strimlerne op igen, skete det tit, at strimlen blev revet over.

Yderst til højre stod en perforator, der kunne udskrive papirstrimler med 150 tegn pr sec.

Til højre stod også 'manøvrebordet' - et knappanel, hvorfra man kunne styre hver en funktion i maskinen - hvis man forstod at bruge det. Det var primært til teknikerne.

Ved siden af skrivemaskinen var 'det lille manøvrebord', hvor de almindelige brugere kunne styre maskinen med nogle få knapper.

Til større mængder output var skrivemaskinen for langsom, og man kunne tilslutte en stor (og dyr) linjeskriver - en printer, der skrev en linje ad gangen på papir i uendelige baner (kaldet Leporello-lister fra Don Juans tjeners fortegnelse over hans herres erobringer).

RC2000 - verdens hurtigste strimmellæser

I 1963 udviklede en af Regnecentralens teknikere (Kurt Andersen) en ny strimmellæser, der ved hjælp af moderne buffer-teknologi kunne læse papirstrimler med den svimlende hastighed på 2000 tegn pr sec. - uden at rive strimlen over.

RC2000 blev brugt af Regnecentralen på Gier og en del efterfølgende maskiner - bl.a. på Giers efterfølger, RC4000 - men også andre firmaer benyttede RC2000 til deres egne datamaskiner.

RC2000 var den hurtigste i verden - og den placering holdt den i henimod 10 år - det er ikke set ofte i denne branche.

NIMBI

Vi har på vores Gier det eneste (originale) eksemplar af Piet Heins elektroniske spil, kaldet NIMBI.

Spillet var kendt i en simplere udgave, kaldet NIM, i det gamle Kina, og har været kendt i Europa i flere hundrede år. Det er meget simpelt: i spillet har man nogle bunker med et antal spillebrikker i hver. Man skiftes til at tage én eller flere brikker fra én bunke, og den, der tager den sidste brik, har tabt.

I 1905 var der en matematikprofessor, der analyserede spillet og fandt en sikker måde at spille på, så man altid kunne vinde, hvis modtageren startede.

Hermed var spillet uinteressant, og det irriterede Piet Hein, så i 1945 udviklede kan et brætspil, baseret på NIM - men i en mere kompleks udgave, så man igen var udfordret.

Da Gier var kommet på markedet, fik Piet Hein den ide, at man kunne lave en elektronisk udgave af spillet, og han kontaktede Regnecentralens direktør, Niels Ivar Bech, for at høre om Regnecentralen ville bygge spillet - og det ville de gerne.

Teknikerne gik i gang med at udvikle en spilleplade, hvor brikkerne nu var knapper med lys i. Samtidig skulle man tilslutte brættet til Gier, og det var der ingen let måde at gøre på (det var jo lang tid før USB-stikkene). Brættet blev koblet direkte ind i hjertet af Gier - og hvis man begyndte at trykke på knapperne, mens Gier var i gang med en beregning, ville denne gå helt i skuddermudder.

Der skulle også udvikles et program, der kunne styre spillepladen og finde de bedste modtræk. Den opgave fik en ung, nyansat programmør, Søren Lauesen, og det var en yderst kompleks opgave. Piets Heins spil var jo ikke blevet matematisk analyseret - og nu skulle man finde en måde at spille optimalt på - men det lykkedes efter mange diskussioner med Piet Hein og mange timers grunden over problemet. Programmet blev skrevet - det virkede - og Gier var nu i stand til at spille NIMBI.

Spillet blev kun udviklet i én eneste udgave koblet til én Gier - nemlig den maskine, der kan ses på BTS i dag.

Vores Gier kan ikke køre, og vi kan derfor ikke vise det originale spil i funktion - men der er lavet moderne udgaver af spillet, og du kan prøve at spille ved at trykke her.